-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Manegen - Sæby Kulturhus
- Rådhuspladsen 1, 9300 Sæby
- Bibliotek
- Sæby Bibliotek
Ikke alle forfædre var lovlydige. Nogle satte spor i politiets protokoller, i arrester og i retssager, der stadig kan læses i dag. En historie om småforbrydelser, anholdelser, domme – og mennesker, der kom på kant med loven.
Med udgangspunkt i hjemmesiden Banditter.dk åbner slægtsforsker Mette Fløjborg døren til en helt særlig database. Her kan man søge blandt indsatte i danske arrester, fængsler og tugthuse i perioden 1752–1932. Dertil kommer offentlige fruentimmere, som ofte optræder i kilderne uden nødvendigvis at have været fængslet.
”Min familie har da ingen kriminelle”. Det tænker de fleste. Men netop de familiemedlemmer, der har været i konflikt med loven – eller blot mistænkt for det – kan give slægtsforskningen nye og overraskende vinkler. For pludselig dukker der dramatiske livsforløb, skjulte historier og menneskelige skæbner frem.
Foredraget byder på uventede fortællinger fra Mettes egen slægt og på både finurlige og tankevækkende fund fra Banditter.dk. Undervejs får du også indblik i, hvordan kunstig intelligens kan bruges i slægtsforskning – blandt andet til at tolke gamle retssager, hvor sproget er snørklet, gammeldags og langt fra nutidens retsprotokoller.
Et foredrag for dig, der er nysgerrig på din families skyggesider – og på historien, når den bliver allermest menneskelig.
I samarbejde med Salt Landets Historiske Forening og Folkeuniversitetet.
Billetpris inkluderer kaffe og kage.